Stof til Køreprøven
Styretøj :
Ved nyere biler må der normalt ikke forekomme ratslør. Dette kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelser. (biler med servostyring kontrolleres med motoren startet)

Servobeholderens væskestand skal følge bilens forskrifter, dette kontrolleres enten ved væskestand eller tændt kontrollampe.

Kontrol af ratslør :
Man stiller først hjulene i ligeudstilling , herefter ryster man med rattet og ser efter, at hjulene straks følger rattets bevægelser.

Kontrol af bremser:
Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund, når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængigt af bilfabrikatet.

Bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrykt ved konstant tryk

Ved bremse med vakuumforstærker skal bremsepedalen efter trykudligning dog synke en lille smule, mens den holdes nedtrykt og motoren derpå startes. (Afprøves ved at man med motoren standset træder 3 – 5 gange på bremsen og holder Så pedalen nedtrådt mens man starter motoren, og så skal pedalen synke 1 – 3 cm.)

Bremsevæskestanden skal være mellem min. og max,-mærke

Dæk:

1,6 mm dybde i hovedmønsteret på alle hjul, evt. bedømt ved slidindikator

Støddæmpere:

Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks falder til ro, efter kraftig påvirkning af støddæmpere.

Motor og udstødningssystem mv. :

Motoren må ikke udvikle unødvendig røg og støj

Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie.

Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast.

Kontrol heraf:

Motorolien skal være påfyldt i tilstrækkelige mængder, aflæst på oliepindens min. og max. Mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger.

Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelige mængder, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger

Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde

Kontrol af lygter/reflekser og horn :

Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

Nærlyset må ikke blænde. (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1cm pr. m).

Stoplygterne skal afgive væsentligt kraftigere lys end baglygterne.

Blinklygterne skal blinke med gult lys, og skal tydeligt kunne ses i sollys.

Havariblink skal kunne tænde alle blinklys samtidig.

Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bagerste nummerplade.

Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke

Horn skal have en klar og konstant tone.

Følgende skal kunne udpeges:

Betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys:

Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og vasker, horn, lygter, blæser, elbagrude.

Kontakt til positionslys. Fjernlys, nærlys, blinklygter og havariblink.

Pedal til kobling, bremse og speeder

Gearstang, herunder gearenes placering, samt parkeringsbremsegreb og rat

Sikkerhedsselernes fastgøringspunkter og lås

Speedometer og temperaturmåler.

Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys p-bremse, abs-bremser og evt. kontrollys for airbags, samt fejl i bremsesystemet.